dræbe
- dræ·be
- Afkomstig van het Oudnoordse werkwoord drepa (nl: doden, slaan, raken)
Naar frequentie | 417 |
---|
stamtijd | |||
---|---|---|---|
onbepaalde wijs |
tegenwoordige tijd |
verleden tijd |
voltooid deelwoord |
dræbe ˈdʁεːbʌ |
dræber ˈdʁεːbə |
dræbte ˈdʁabdə |
dræbt ˈdʁabd |
volledig |
dræbe
- overgankelijk doden, ombrengen
- «To biler er stødt frontalt sammen i Vestjylland. En er dræbt, og en er alvorligt kvæstet.»
- Twee auto's hebben in West-Jutland frontaal op elkaar gebotst. Één persoon is gedood en één zwaar gewond.
- «To biler er stødt frontalt sammen i Vestjylland. En er dræbt, og en er alvorligt kvæstet.»
- (figuurlijk) een negatieve en vernietigende invloed hebben op (bijv. ten aanzien van de psyche, het verlangen naar seks)
- [1]: bakteriedræbende
- [1]: dræber
- [1]: skuddræbt
- [1]: svampedræbende
- [1]: sæddræbende
- [1]: trafikdræbt
- [1]: dræbende skud
een dodelijk schot
- [1]: dræbende gift
een dodelijk vergif
- [1]: dræbt på stedet
ter plaatse gedood
- [1]: blive fundet dræbt
dood gevonden worden
- dræbe in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk