bymenneske
- by·men·nes·ke
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | bymenneske | bymennesket | bymennesker | bymenneskene bymenneskerne |
genitief | bymenneskes | bymenneskets | bymenneskers | bymenneskenes bymenneskernes |
bymenneske o
- (sociologie) stadsbewoner, stadsbewoonster, stadsmens, stedeling
- «Romanen skildrer barer, prostituerede og rastløse bymennesker.»
- De roman vertelt van bars, prostituees en rusteloze stedelingen.
- «Romanen skildrer barer, prostituerede og rastløse bymennesker.»
- bymenneske in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk