enkelvoud meervoud
onbepaald bepaald onbepaald bepaald
nominatief   kjøreforbud     kjøreforbudet     kjøreforbud     kjøreforbuda
kjøreforbudene  
genitief   kjøreforbuds     kjøreforbudets     kjøreforbuds     kjøreforbudas
kjøreforbudenes  

kjøreforbud o

  1. (verkeer) rijverbod
    «Føreren har fått kjøreforbud
    De bestuurder kreeg een rijverbod.