Noors

Uitspraak
Woordafbreking
  • tol·le·re
Naar frequentie 201726

Zelfstandig naamwoord

tollere

  1. nominatief onbepaald mannelijk meervoud van toller


Latijn

stamtijd
infinitief 1e pers. enk.
ind. praes. act.
1e pers. enk.
ind. perf. act.
supinum
tollere tollo sustŭli sublātum
onregelmatig volledig