• kir·ke·hi·sto·ri·ker
Naar frequentie zeldzaam
  enkelvoud meervoud
onbepaald bepaald onbepaald bepaald
nominatief   kirkehistoriker     kirkehistorikeren     kirkehistorikere     kirkehistorikerne  
genitief   kirkehistorikers     kirkehistorikerens     kirkehistorikeres     kirkehistorikernes  

kirkehistoriker, g

  1. (beroep), (religie) kerkhistoricus