• for·tæl·ler

fortæller

  1. tegenwoordige tijd van fortælle
  enkelvoud meervoud
onbepaald bepaald onbepaald bepaald
nominatief   forteller     fortælleren     fortællere     fortællerne  
genitief   fortellers     fortællerens     fortælleres     fortællernes  

fortæller, g

  1. verteller
  2. (letterkunde) een romanfiguur als verteller in een roman