fortæller
- for·tæl·ler
fortæller
- tegenwoordige tijd van fortælle
enkelvoud | meervoud | |||
---|---|---|---|---|
onbepaald | bepaald | onbepaald | bepaald | |
nominatief | forteller | fortælleren | fortællere | fortællerne |
genitief | fortellers | fortællerens | fortælleres | fortællernes |
fortæller, g
- verteller
- (letterkunde) een romanfiguur als verteller in een roman
- [1]: anekdotefortæller
- [1]: historiefortæller
- [2]: jegfortæller
- fortæller in: Det Danske Sprog- og LitteraturselskabDen Dankse Ordbog op website:ordnet.dk